Hypnose behandling fobi

Definition
“En fobi er en type angst reaktion, hvor den ramte person føler stærk en stærk frygt for en specifik situation eller objekt. Fobien er ofte ledsaget af et udtalt behov for at undgå eller flygte væk fra situationen”.

Info om hypnose og fobier

seagull-339253_640Fobi betyder på græsk flugt eller frygt, og kan strække sig fra en socialt betinget fobi (angst for andre mennesker, for at holde taler) over fobier for åbne/lukkede rum, til fobier for dyr etc (f.eks: edderkopper og slanger). Fælles for fobierne er en uforklarlig uro eller angst, der dukker op helt bestemte steder og tidspunkter.

At have en fobi kan være ganske hæmmende og i nogle tilfælde være stærkt invaliderende. Karakteristisk for den fobiske reaktion, er at situationen prøves undgået, hvilket dybest set forårsager, at personen svigter selv (og nogle gange også andre) .Der var noget som personen gerne ville – holde tale, udtrykke sig, sige en vits. Kort sagt sætte sine spor her i verden. Dette medfører et indre energitab, kræfterne bruges uhensigtsmæssigt.

Hvordan opstår en fobi?

fobi hypnose behandling af fobier som højder eller flyskrækForestil dig lille Peter 7 år hjemme i haven, hvor han bor. Han sidder i sit yndlingstræ på sin yndlingsgren og vipper med fødderne. Der er helt stille i haven. Pludselig blæser det op og et vindstød tager i grenen. Peter bliver et øjeblik bragt ud af fatning og bliver forskrækket, selvom han kun sidder en meter over jorden.

Lige i det øjeblik at underbevidstheden mærker frygt, tænker den: Dette må være farligt og kobler frygten sammen med det at være “oppe over noget”. Underbevidstheden vil gerne hjælpe os af med frygt, så den fortrænger og “gemmer” opelvelsen i det ubevidste, hvor den fra nu af bliver aktiveret når Peter er “oppe over noget”. Bingo – en fobi for højder er født!

Behandlingsmuligheder af fobier

En meget enkel og effektiv måde at behandle en fobi som lille Peters højdeskræk på, er via hypnose, at vende tilbage til den situation, som oprindeligt var årsagen til fobien. Her kan man lære underbevidstheden, at situationen ikke var så faretruende, som den fremtrådte. Hændelsen kan så slippes fuldt og helt, og vil ikke genere personen længere i nutiden*.

En anden måde at behandle en fobi på, består i at justere “skrækscenariet”, så de passer bedre til virkeligheden. At musen eller edderkoppen ses som det den er – et lille og meget ufarligt dyr. For den sociale fobis vedkommende, kan det naturligvis også komme på tale at arbejde med personens selvværd, som ofte ligger til grund for evt. urealistiske fremtidige scenarier. Oplever jeg mig selv som et menneske, bliver verden også helt menneskelig.

Om flyskræk, vandskræk, højdeskræk og tandlægeskræk

Jeg har stor erfaring med forskellige former for fobier. Læs blandt andet om hvorfor flyskræk adskiller sig fra andre fobier og hvordan den kan slippes her

 Relaterede artikler: Angst | Priser